Luksus sommerhuse Marielyst

Marielyst og nærområdet

Torvet i Marielyst

Marielyst - ferieparadis på Sydhavsøerne

Marielyst er en hyggelig ferieby der oser af liv fra tidlig forår til langt ud på efteråret, ja faktisk er der en del der har åbent hele året. Der er mange gode restauranter i Marielyst by

Læs om Marielysts historie på Marielyst Web:

https://marielystweb.dk/

Tæt på husene ligger gokartbane, bowling, golf, minigolf og mange andre spændende aktiviteter.

Naturmæssigt ligger huset på Skovvang tæt på Fuglereservatet med udkigstårne og Bøtøskoven, hvor der er vilde heste og skønne gå-ruter

Falster er en ø, hvor naturen i høj grad er præget af store markområder, skovområder samt et stort antal gode badestrande, blandt andet ved Gedesby, Gedser og Marielyst. På Falster er der gode muligheder for at holde en aktiv ferie ude i naturen. Blandt andet kan du mange steder leje heste. Øen har gode ridestier i statsskovene, hvor du kan ride gratis, og i Sønder Kohave ved Nykøbing Falster hvor der er smukke ridestier. På Falster er der ligeledes gode muligheder for fiskeri. Tag på fisketur langs kysterne hvor du bl.a. kan fange hornfisk, havørreder og torsk, eller prøv en af øens Put and Take fiskesøer. Da Falster er en flad ø, er det også oplagt at opleve øen på cykel. Du kan leje cykler flere steder på øen.

Falsters største by er Nykøbing Falster, som ligger smukt ud til Guldborgsund. Byen har mange spændende og historiske huse og steder, heriblandt byens torv som kan dateres helt tilbage til middelalderen. Byens vartegn er Klosterkirken, som er en gotisk kirke fra det 15. århundrede. Du kan også besøge Guldborgsund Zoo eller Middelaldercentret, som ligger i byens udkant.

Syd for Marielyst finder du Danmarks sydligste punkt, Gedser Odde. Her kan du se 5-7 meter høje klinter, som bedst opleves på en gåtur langs kysten. Området er også et meget benyttet sted for observationer af fugletræk, specielt om efteråret.

Sømærket

Sømærket by night